Pensionistlisten
Mange ingeniører står foran planlægning af deres tredje alder, og nogle er gået på efterløn, førtidspension eller på pension. Det er den gruppe af ingeniører, som Pensionistlisten (PLI) vil repræsentere i IDA. Samtidig har vi stor tillid til, at vore yngre kolleger, arbejder for at udforme foreningens vilkår for yngre ingeniører.
PLI vil samarbejde med andre grupper om en fortsat udvikling af IDA. IDA skal arbejde for alle ingeniørgruppers anseelse i samfundet og IDA skal være en attraktiv dimittendorganisation.
For pensionistgruppen vil PLI især arbejde aktivt for, at
- sikre pensionister et fortsat ligeværdigt medlemskab i IDA
- vore interesser kommer på dagsordenen i IDAs forsamlinger
- sikre arbejdet med seniorgrupper i Regionerne
- øve indflydelse på IDAs politik, når det drejer sig om pension, efterløn og alle andre emner af betydning for pensionister
- sikre pensionist-adgang til alle pensionist-relevante medlemstilbud
Vi går ind for at udvikle IDA fagligt og organisatorisk med et samfundsmæssigt perspektiv for øje. Senioringeniører er en værdifuld ressource for samfundet både i relation til erhvervslivet og som frivillige i flere sammenhænge.
IDA skal arbejde aktivt for at sikre ingeniørpensionister de bedst mulige forhold i samfundet. Det er også vores opfattelse, at der skal sikres størst mulig fleksibilitet og indflydelse for den enkelte ved tilrettelæggelse af overgangen fra erhvervsaktiv til pensionist.
Vi mener, at IDA bør oprette et seniorudvalg, som arbejder med disse forhold.
Kontaktperson
| Vagn Jørgensen | jv@munkebo-borger.dk | 65 97 58 70 | 61 36 53 70 |
Læs mere
www.pensionistlisten-ida.dk