Yngrelisten
Et yngre og nutidigt IDA
Listens politik og mærkesager
Yngrelisten er listen for yngre ingeniører. Ikke så meget i alder som i tankesæt. Det er listen for os, der ønsker en moderne forening i stand til at håndtere de behov, vi som medlemmer har brug for, at vores forening skaber løsninger på.
Vi har i de sidste seks år, med en formand for IDA fra Yngrelisten, set foreningen udvikle og modernisere sig. Nu skal foreningen afslutte den udvikling til en nærværende og relevant forening for ingeniører, både dem i arbejde og dem der for tiden ikke er i arbejde. Yngrelisten ønsker en serviceorienteret forening, der er aktivt opsøgende omkring medlemmernes behov, lige fra forsikringer, pensioner og juridisk rådgivning til karriereudvikling, så vi, medlemmerne, kan fokusere på det der er vigtigt for os. Vores arbejde, vores familie og vores personlige interesser.
Yngrelisten ønsker, at IDA skal arbejde aktivt for at modernisere ingeniørernes ansættelsesforhold, så de afspejler et stadig mere udviklingsorienteret, stresset og internationalt arbejdsliv. IDA skal arbejde for, at der skabes tidssvarende rammer, der afspejler de nye vilkår og for ligeløn både imellem kønnene og imellem det private og offentlige. IDA skal også sætte fokus på karriereudvikling af både tekniske specialister og yngre ledere.
Yngrelisten ser endelig et behov for at styrke IDA's regionale tilstedeværelse. IDA skal være en forening med relevans og nærværenhed for alle uanset, hvor det enkelte medlem befinder sig, om det er i Danmark eller i udlandet!
Kontaktperson
| Sara Grex | sarg@man.dtu.dk | 33 32 80 08 | 26 24 77 47 |